+45 75 50 80 33 info@dane-wood.com

fuldplank

Dane-Wood Fuldplank Eg
Flotte gulvplanker til svømmende lægning.

Prima: Enkelte meget små levende knaster vil forekomme, de fleste af plankerne vil være uden knaster.

Natura Plus: Flot varieret åretegning, enkelte små og mellemstore knaster vil forekomme

Natura: Lettere rustik åretegning, en del små og større knaster. Et antal af knasterne vil være spartlede og enkelte spartlede revner vil forekomme. Splintved i mindre omfang vil forekomme.

Classico: Rustikke planker med egetræets tydelige åretegning og knaster i varierende størrelse. Knaster og langsgående revner vil være 3D-spartlede oftest med sort spartel. Splintved vil forekomme.

Dane-Wood Eg Fuld Plank

Planketykkelse: 15 mm

Bredde/længde: 189 x 2150 mm, 240 x 2150 mm

Plankerne opbygges ved krydslimning for at sikre en stabil planke med minimalt svind og krumning. Plankerne er udført med 5G kliksystem og kan derved lægges svømmende. Gulvplankerne kan desuden fuldlimes på beton eller anden form for fast undergulv.

Velegnede til gulvvarme.

                                                                  

 

Olie eller lak: Dane-Wood Fuldplank med det velkendte 5G kliksystem bliver i et rimeligt omfang lagerført i Danmark på vores eget lager.

Der kan vælges imellem standard oliering eller mat UV-lak, klar eller hvidtonet. Gulvene lagerføres også uden færdig overflade, hvilket giver mulighed for at den enkelte kunde selv kan vælge overflade på gulvet. I Dane-Wood er vi nået op på 60 forskellige overflader, de fleste kan vi præsentere for dig i vores udstilling i Kolding.

Olie: Gulvplankerne behandles minimum 3 gange med lufthærdende olie fra WOCA. De første 2 gange er med klar eller pigmenteret olie. Sidste behandling er altid med klar olie/voks, som giver gulvet en stærk og vandafvisende overflade.

– Plankerne ændre ikke farve, da slidtage sker i farveløs olie/voks.

– Da slidtage sker i farveløs overflade, gør det gulvet nemt at vedligeholde.

Børstet overflade: En børstet overflade fremhæver træets struktur. Da dele af sommer-vedet (den bløde del af årringene) bliver børstet væk, fremstår årringene tydeligere.

Røget eg: Vi har eget røgkammer og er derfor i stand til at tilpasse processen efter hvor mørk en glød man ønsker gulvet skal have.

Klar mat lak: Gulvplankerne bliver først lakeret med 5 gange grundlak, og derefter bliver de behandlet med 2 gange toplak. Med denne behandling bliver der lagt i alt 70-80 grm lak på planken. En gennemsigtig lak giver træet et mat og let gyldent udseende. Der anvendes udelukkende UV-lak på produkterne.

Hvid mat lak: Gulvplankerne bliver først lakeret med 5 gange grundlak, og derefter bliver de behandlet med 2 gange toplak. Med denne behandling bliver der lagt i alt 70-80 grm lak på planken. Hvid mat lak undertrykker træets farveforskelle. Der anvendes udelukkende UV-lak på produkterne.

 

Rengøring: Gulvet vaskes med natursæbe fra Trip Trap, første gang mættes det nye gulv med en 1:4 blanding. Sæben på gulvet må gerne skumme ved påføring, herefter lader man sæben ligge på gulvet i ca. 10 min. Hvorefter gulvet tørres over med en tør klud.

Den efterfølgende rengøring og vask af gulvet kan foretages med en 1:10 eller 1:20 blanding afhængig af hvor snavset gulvet er. 

Gulvet kan vedligeholdes og genopfriskes med olie/ voks.

 

Show room

Lyshøj Alle 2, 6000 Kolding

Åbningstid

M-F: 08 - 17
* eller efter aftale